Jeg har nok verdens bedste og sejeste far. Han kan seriøst ordne ALTING. Her den anden dag gik alt ligesom bare galt. Vandet i min bruser gad ikke blive varmt, pæren i køkkenlampen sprang, håndtaget på min dør ud til badeværelset faldt af og som om alt det ikke var nok, så gad min bil heller ikke starte, så jeg måtte tage cykel og bus på arbejde. Man skulle virkelig tro, at det var fredag den 13. eller sådan noget...
Nå, men undervejs i bussen, ringer jeg så til min far, og beklager al min nød. Han lytter super tålmodigt (selvom jeg godt kan høre det skjulte grin i hans stemme - han synes med garanti at det er liiiidt sjovt at jeg ikke formår at fikse så simple ting), og trøster mig lidt i mine kæmpe frustrationer og 1st world problems. Allerede her tænkte jeg, at han er verdens bedste far.
Jeg klarede mig herefter igennem min 9 timers vagt, og måtte så igen igennem ca 45-60 minutters offentlig transport efterfulgt af 10 minutters cykeltur. Jeg var virkelig træt da jeg kom hjem, og orkede slet ikke tanken om, at jeg ikke engang kunne få et varmt bad.
Men, det der mødte mig i entreen, fik mig til at grine og juble af ren glæde. Min far havde lagt en seddel, hvor han skrev at han håbede det var ok at han havde benyttet sig af den ekstra nøgle han havde liggende, sådan at han kunne låse sig ind, og ordne alle de ting der var gået i stykker. Bilen havde han desværre ikke nøgle til, så han kunne ikke arbejde med den, men han havde forberedt sig lidt, og bestilt nogle af de billige reservedele til biler hjem, som han vidste man kunne få på skruvat, og så ville han komme og se på bilen så snart han havde fået dem hjem, i håb om, at de kan bruges til at fikse det der er galt...
Kan man ønske sig en bedre far???? Jeg skylder SÅ meget - hvad synes I at jeg skal give ham?
Nå, men undervejs i bussen, ringer jeg så til min far, og beklager al min nød. Han lytter super tålmodigt (selvom jeg godt kan høre det skjulte grin i hans stemme - han synes med garanti at det er liiiidt sjovt at jeg ikke formår at fikse så simple ting), og trøster mig lidt i mine kæmpe frustrationer og 1st world problems. Allerede her tænkte jeg, at han er verdens bedste far.
Jeg klarede mig herefter igennem min 9 timers vagt, og måtte så igen igennem ca 45-60 minutters offentlig transport efterfulgt af 10 minutters cykeltur. Jeg var virkelig træt da jeg kom hjem, og orkede slet ikke tanken om, at jeg ikke engang kunne få et varmt bad.
Men, det der mødte mig i entreen, fik mig til at grine og juble af ren glæde. Min far havde lagt en seddel, hvor han skrev at han håbede det var ok at han havde benyttet sig af den ekstra nøgle han havde liggende, sådan at han kunne låse sig ind, og ordne alle de ting der var gået i stykker. Bilen havde han desværre ikke nøgle til, så han kunne ikke arbejde med den, men han havde forberedt sig lidt, og bestilt nogle af de billige reservedele til biler hjem, som han vidste man kunne få på skruvat, og så ville han komme og se på bilen så snart han havde fået dem hjem, i håb om, at de kan bruges til at fikse det der er galt...
Kan man ønske sig en bedre far???? Jeg skylder SÅ meget - hvad synes I at jeg skal give ham?